Sagkyndig

Når der arbejdes med maskiner og tekniske hjælpemidler, er begrebet sagkyndig centralt – og ofte misforstået.

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler defineres en sagkyndig person som:

“En person, der har det nødvendige faglige kendskab samt eventuel uddannelse til at kunne gennemføre den pågældende kontrol, eftersyn, vedligeholdelse, afprøvning, beregning m.v. og foretage de relevante sikkerhedsmæssige vurderinger. Personen har også kendskab til, hvorledes den pågældende kontrol, eftersyn, afprøvning m.v. gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.”

Definitionen stiller konkrete krav til både viden, erfaring og kontekst.

Sagkyndig inden for maskinsikkerhed

Inden for visse områder – fx kraner og løfteudstyr – er der sjældent tvivl om, at eftersyn og belastningsprøvning (load test) skal udføres af sagkyndige. Her anvendes ofte tredjepartsvirksomheder, eksempelvis specialiserede kranleverandører og testorganisationer.

Disse aktører har:

• lang brancheerfaring
• indgående kendskab til produkttyper
• praktisk erfaring med anvendelse og belastning

Dette gør dem sagkyndige inden for netop dette område.

Afgrænsning af sagkyndighed

Sagkyndighed er ikke generisk og kan ikke uden videre overføres mellem fagområder.

En sagkyndig inden for:

• kraner og løfteudstyr
  er ikke automatisk sagkyndig inden for:
• elinstallationer
• pallereoler
• bygningskonstruktioner

Tilsvarende kan en medarbejder, der tidligere har været sagkyndig i én virksomhed, miste sin sagkyndige status, hvis vedkommende skifter til en virksomhed med:

• andre produkter
• andre anvendelser
• andre risici

Selv om de strukturelle principper kan ligne hinanden, kan forudsætninger og risikobillede være væsentligt anderledes.

Valg af sagkyndig i praksis

Det er derfor afgørende at afklare hvad sagkyndigheden skal anvendes til:

• ved statiske beregninger og konstruktioner kan en ingeniør være den rette
• ved vurdering af brug, slid, vedligehold eller hændelser er det ofte mest relevant at anvende en sagkyndig med indgående produktkendskab, typisk fra producenten eller en specialiseret rådgiver

Forskel på 3. part og sagkyndig

Der er en væsentlig forskel mellem begreberne:

• En 3. part kontrollerer, at et produkt overholder de forudsætninger, det er CE-mærket ud fra, og udfører i visse tilfælde prøvning iht. gældende protokoller i relevante type-C-standarder.
• En sagkyndig foretager faglige vurderinger baseret på viden, erfaring og forståelse for det konkrete produkt og dets anvendelse.

En tredjepart kan råde over sagkyndige kompetencer – men det er ikke en selvfølge

Dokumentation af sagkyndighed

Vi anbefaler altid, at:

• den sagkyndiges erfaring og kompetence dokumenteres, før opgaven udføres

Sagkyndige erklæringer og rapporter danner ofte grundlag for:

• myndighedsafgørelser
• forsikringssager
• retslige vurderinger

Det er derfor afgørende at kunne dokumentere, på hvilket fagligt grundlag vurderingen er foretaget.

• Centrale krav
• Ældre maskiner
• Nødstop (E-stop)
• Mekaniske Afskærmninger

• Lysgitre og lysbomme
• Teknologier til afskærmning
• Ansvar og handling